Overlæs gav uheld på Sydmotorvejen
Foto: Arkiv
Arkiv
Det var formentlig overlæs, der var årsag til, at en 33-årig mand fra København natten til onsdag omkring klokken 01.10 kørte galt i sin varevogn på Sydmotorvejen ved Våbensted.
Manden havde været en tur over grænsen og handle stort. I sin varevogn havde han nemlig omkring to tons øl og vand. Og ifølge vagtchefen for Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi kan det have været de mange våde varer, der fik et af bilens dæk til at punktere, hvorved føreren mistede herredømmet over den. Han kørte derfor ind i autoværnet, hvorved varebilen væltede om på siden, og de mange øl og sodavand blev spredt ud over vejen.
- Og der var nok lidt mere, end bilen må indeholde, lyder det fra vagtchefen.
Efter uheldet var motorvejen kortvarigt spærret, da varebilen skulle rejses op, og de mange øl og vand skulle ryddes op. Det skulle have givet lidt trafikale problemer.
Den 33-årige mand blev kørt til tjek på skadestuen, men er umiddelbart sluppet uden skader, oplyser vagtchefen. Til gengæld kan han se frem til en bøde for overlæs.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet