Oversavet ladt gevær fører til fængsling af par fra Djursland
Af ukendte årsager besluttede Østjyllands Politi i weekenden at ransage en bopæl på Djursland. Her lå et gevær og ammunition. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Østjyllands Politi har afsløret oversavet jagtgevær og ammunition ved ransagning ved Ørum på Djursland.
Fundet af et oversavet jagtgevær på en ejendom på Djursland har ført til anholdelse og fængsling af en kvinde og en mand.
Østjyllands Politi foretog aktionen lørdag omkring middagstid, og søndag har en dommer i Randers besluttet at varetægtsfængsle parret i fire uger.
På ejendommen ved Ørum blev der også fundet cirka 35 stykker ammunition, som ifølge politiets sigtelsen kunne bruges i geværet.
Kvinden er i 40'erne, mens manden er i 30'erne.
At geværet både var oversavet og skarpladt har fået politiet til at rejse sigtelse om overtrædelse af straffelovens bestemmelse om besiddelse af våben under skærpende omstændigheder. Overtrædelse af paragraffen fører som udgangspunkt til en straf på fængsel i to år.
- De nægter sig skyldige, siger anklager Philip Møller efter søndagens grundlovsforhør.
Mere ønsker anklageren ikke at oplyse. Det skyldes, at retsmødet blev holdt bag lukkede døre.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned