På afveje: Cyklede på motorvejen

Cyklisterne havde retning mod Farøbroen. Arkivfoto: Anders Knudsen

Lørdag måtte politiet rykke ud til Sydmotorvejen. To cyklister kørte på motorvejen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Om de var kørt forkert, havde misforstået reglerne eller noget helt tredje står hen i det uvisse.

Men vist er det, at politiet lørdag måtte rykke ud til Sydmotorvejen på Falster.

Her kom to cyklister, en dansker og en tysker, cyklende på motorvejen i nordgående retning. Det skriver TV 2 Øst.

De havde retning mod Farøbroen, men nåede at blive stoppet, inden de kørte over broen. De blev stoppet ud for Skovby omtrent tre kilometer før broen.

Den noget alternative cykelrute sikrer begge cyklister en bøde, oplyser vagtchef Nis Henriksen til regionalmediet.