På bar bund i brandsag
Arkivfoto fra en af de påsatte brande. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Fire påsatte brande samme dag er fortsat uopklarede mere end et år efter.
I første omgang så det ud som om, der ville ske en meget hurtig opklaring af de fire brande, der blev påsat tidligt om morgenen fredag 29. november 2013 på Lolland.
De fire ejendomme havde det til fælles, at de havde samme ejer, en mand fra Nordjylland, der hurtigt kunne gøre politiet opmærksom på en lejer, som faktisk kort tid forinden havde truet med at sætte ild på ejendommene.
Lejeren, en 43-årig mand fra Bandholm, blev således anholdt, men politiet opgav at forsøge at få manden varetægtsfængslet. Efter mange måneders efterforskning har politiet imidlertid helt opgivet alle sigtelser mod den 43-årige mand, som således er frikendt for forholdet.
- Vi har været hele vejen rundt, og manden har et helt skudsikkert alibi, så det kan ikke være ham, der er gerningsmanden, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.
Det har bragt politiet i den situation, at man nu står helt uden sigtelser i sagen, så man nu står på bar bund, og vicepolitiinspektøren er ikke overoptimistisk med hensyn til at få opklaret de besynderlige brande.
Læs mere om efterforskningen i Folketidende lørdag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker