På sygehuset efter brand ved Horslunde
Foto: Ilden var opstået i køkkenet, men hele huset blev stærkt røgsværtet under branden. Foto: Mogens Warrer
Ilden var opstået i køkkenet, men hele huset blev stærkt røgsværtet under branden. Foto: Mogens Warrer
Ung mand var alene hjemme da der opstod brand i husets køkken.
En ung mand, der var alene hjemme, måtte køres på sygehuset til observation for røgforgiftning efter en husbrand ved Horslunde fredag middag.
Klokken 11.56 blev brandvæsnet fra Nakskov alarmeret til et hus på Nakskovvej 87 lige øst for Horslunde. Ved ankomsten var der kraftig røgudvikling inde i huset og ud gennem ventilationsåbninger.
Husets beboer, Gitte Bruun-Hansen, var på arbejde på realskolen, men blev kørt hjem af en kollega. Heldigvis var sønnen kommet ud. Han befandt sig på sit værelse i loftetagen, da røgalarmen gik i gang. Han fandt ud af, at det brændte kraftigt inde i køkkenet, løb tilbage til værelset og hentede sine to guitarer, hvorefter han løb udenfor.
Han havde forinden fået en del røg, og følte sig dårlig.
Røgdykkerne fik hurtigt slukket ilden i køkkenet, men hele huset er stærkt røgskadet både nedenunder og ovenpå. Politiets teknikere skal undersøge brandårsagen nærmere.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker