En 39-årig pædagog er blevet idømt 60 dages fængsel i en sag om sex med en utilpasset pige, der var 15 år, da overgrebet fandt sted, skriver nordjyske.dk.
Pigen, der er fra Helsingør, var på det tidspunkt anbragt på institutionen Gøgereden på Mors.
Pædagogens overgreb fandt sted i et sommerhus på Læsø, der er ejet af institutionen.
Ifølge anklageskriftet var pædagogen gået ind på et badeværelse, hvor den 15-årige pige opholdt sig nøgen. Her skulle han ifølge tiltalen have revet pigen i håret og tvunget hende til oralsex.
Den 39-årige blev idømt 60 dages fængsel efter paragraf 219 for at have sex med en person, der var betroet i pædagogens varetægt.
Derimod blev han frikendt for blufærdighedskrænkelse og for at have tvunget pigen til sex.
Men en videooptagelse med en mobiltelefon afslørede altså, at der havde været tale om oral-sex.
Ud over de 60 dages fængsel skal den 39-årige betale en orterstatning på 15.000 kroner til pigen og betale for sagens omkostninger.
Den 39-årige ankede dommen på stedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned