Pædagog med børneporno må lege med børn

En 28-årig pædagog fra Fredericia blev onsdag idømt 20 dages betinget fængsel for at have haft 188 billeder og videoklip med børneporno på sin computer.

Vestre Landsret besluttede samtidig at sløjfe det forbud mod at beskæftige sig med børn, som byretten ellers havde idømt pædagogen for en periode af tre år.

Billederne af børnene kom for dagen, da pædagogens daværende kæreste i sommeren 2007 mistænkte ham for at være hende utro. Hun snusede derfor rundt i hans bærbare computer og stødte her på billederne - derefter gik hun til politiet.

/ritzau/

Pædagog dømt for besiddelse af børneporno, men må alligevel gerne arbejde med børn, siger landsretten.

Offentliggjort Sidst opdateret