En langstrakt sag om krænkelser af børn i Lystrup ved Århus endte mandag med frifindelse af en 39-årig pædagogmedhjælper. Manden blev frifundet ved Retten i Århus og søger nu erstatning, fortæller mandens advokat, N.C. Strauss.
- Sagen har været to et halvt år undervejs, hvilket har været meget utilfredsstillende, men min klient er naturligvis tilfreds med den afsagte dom, lyder det fra advokaten.
Manden arbejdede som pædagogmedhjælper i Hurlumhejhuset i Lystrup, hvor et forældrepar i 2008 anmeldte ham for overgreb på deres fireårige barn. Sigtelsen lød på anden kønslig omgang end samleje, og senere fulgte flere andre sigtelser om overgreb.
Under efterforskningen måtte politiet dog sande, at beviserne var for svage, så alle sigtelser blev droppet.
Anklageren forsøgte i stedet for at få den 39-årige mand dømt i en helt anden sag tilbage fra 2005, hvor han angiveligt skulle have blottet sin bagdel over for to børn i en anden daginstitution. Men sagen endte altså med frifindelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker