Pæn kørsel ved skolestart

Foto: KJÆR OLE

Kun mindre forseelser i trafikken ved skolestart.

Offentliggjort Sidst opdateret

Skolestart er som altid lig fartkontroller, og dem var der også nogle af i sidste uge.

I løbet af onsdag, torsdag og fredag blev i alt 63 køretøjer kontrolleret ved skoler på Lolland-Falster.

Fire af dem blev snuppet for mindre trafikforseeler på Bispegade i Nykøbing. Her kørte to uden sikkerhedssele, en talte i håndholdt mobiltelefon, mens en sidste manglede forsikring på sin knallert, skriver politiet i sin døgnrapport.

Politiet kontrollerede ved skoler i Horslunde, Nykøbing, Sakskøbing, Søllested og Væggerløse.