Påkørsel i nødspor på motorvej: Mand er alvorligt skadet
En mand ventede med bilproblemer på et familiemedlem, da han blev påkørt i nødsporet på motorvej E45.
En mand er kommet alvorligt til skade, efter han tidligere på dagen blev påkørt af en bil i høj fart, mens han opholdt sig i nødsporet ved motorvej E45.
Ulykken skete i sydgående retning ved Svenstrup, oplyste vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi torsdag eftermiddag.
Den 57-årige mand fra Viborg havde problemer med sin bil, hvilket gjorde, at han opholdt sig i nødsporet. Det forårsagede langsom trafik på strækningen.
- Når der holder en bil i nødsporet, er der mange, der viser hensyn og sænker farten, forklarede vagtchefen kort efter ulykken.
Bilen var overophedet. Kort inden påkørslen havde han kontaktet et familiemedlem og spurgt, om vedkommende kom ud på stedet med noget vand.
Manden var steget ud i sporet, da der pudselig kom en bil kørende mod ham i nødsporet med høj fart på mellem 80 og 100 kilometer i timen.
- Han er blevet indbragt til hospitalet, sagde Henrik Beck, der ikke kunne oplyse, hvorvidt manden har været i livsfare eller ej.
Anmeldelsen tikkede ind klokken 16.23. Kort før klokken 22.00 er der fortsat intet nyt om mandens tilstand.
- Intet nyt er godt nyt i dette tilfælde, vurderer Henrik Beck.
Bilen er fjernet fra motorvejen, og politiet har afsluttet arbejdet på stedet.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde