Papegøjer savnes fortsat i Odense: Nu udloves dusør
Odense Zoo har udlovet 10.000 kroner for oplysninger, der kan tilvejebringe fire savnede papegøjer.
Odense Zoo har nu taget yderligere et middel i brug i forsøget på at få havens fire store hyacinth-araer tilbage.
Haven har udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kommer med oplysninger, som kan få de fire store papegøjer tilbage i deres bur.
Papegøjerne er næsten en meter lang og koboltblå med gule markeringer ved øjet og næbet.
De forsvandt natten til fredag 31. marts, hvor tyve har sneget sig ind i deres bur og bortført de fire papegøjer.
Trods stor mediebevågenhed og efterlysning via de sociale medier er fuglene fortsat pist forsvundet.
Det er Fyns Politi, der står for efterforskningen. Alle, der har hørt eller set noget til papegøjerne, skal derfor henvende sig til politiet.
Hyacinth-araer er truet i naturen og er meget værdifulde. De fire papegøjer udgør to ynglende par, hvilket gør dem særligt attraktive.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde