Par overfaldet med baseballbat: Begge kørt på hospitalet
To personer er anholdt for at stå bag et voldsomt overfald mod et par på 40 og 43 år i Sæby i Nordjylland.
Et par blev kort efter midnat natten til torsdag overfaldet med et baseballbat, da det befandt sig ved busterminalen i Sæby syd for Frederikshavn.
Ofrene, der er henholdsvis 40 og 43 år, blev begge skadet i hovedet ved overfaldet. Den 43-årige kvinde blødte kraftigt, og begge ofre blev kørt på sygehuset, oplyser Nordjyllands Politi.
Det er ikke oplyst, hvilken tilstand ofrene er i tidligt torsdag morgen.
Politiet fik anmeldelsen klokken 00.14, og to personer er siden blevet anholdt. De formodes at stå bag det voldsomme overfald.
- Parret kendte overfaldsmændene, en 41-årig mand og 39-årig kvinde fra Dybvad. De blev efterfølgende begge fundet på et lokalt værtshus, hvor de blev anholdt, skriver vagtchef Carsten Kjær i en pressemeddelelse.
De to anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør.
Ingen af de sigtede har ønsket at udtale sig om episoden til politiet.
Baseballbattet, der blev brugt til at slå parret ned med, er ikke blevet fundet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker