Bagmandspolitiet har sigtet selskabet bag FC København, Parken Sport & Entertainment A/S, for kurmanipulation i forbindelse med selskabets køb af egne aktier.
Det oplyser Parkens bestyrelsesformand, Hans Munk Nielsen, i en meddelelse til Fondsbørsen.
Sigtelsen vedrører selskabets køb af egne aktier i perioden 12. november 2007 til den 27. oktober 2008.
Ud over sigtelsen mod Parken er der også rejst sigtelse mod den nuværende koncerndirektør Anders Hørsholt.
Der er på nuværende tidspunkt ikke rejst tiltale mod hverken selskabet eller direktør Anders Hørsholt.
Så længe, at sagen efterforskes, vil Parken ikke kommentere forholdet yderligere, oplyser Hans Munk Nielsen.
Det var Finanstilsynet, der i august sidste år meldte Parken til bagmandspolitiet for kursmanipulation for handler med egne aktier fra november 2007 til oktober 2008.
Netop i den periode købte Parken massivt op af egne aktier, og det lykkedes for en tid at bremse et voldsomt kursfald.
I de ni første måneder af 2008 opkøbte Parken Sport & Entertainment egne værdipapirer til en værdi af 265 millioner kroner.
Det fik i januar 2009 flere eksperter til at udtrykke frygt for kursmanipulation.
- Når man handler så massivt med egne aktier, og det foregår systematisk over en længere periode, viser alle undersøgelser, at det kan have en positivt kurspåvirkende effekt og dermed være kursmanipulerende, sagde professor i finansiering ved CBS Kenn Bechmann dengang til Business.dk
Ud over sagen om kursmanipulation har Finanstilsynet også meldt Parken til Bagmandspolitiet for at sløse med oplysningspligten i forbindelse med Lars Johansens afgang som formand i sommeren sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker