Parkeringsselskab vinder sag i landsretten
Det var helt i orden, at P-selskabet City Parkering i slutningen af marts og begyndelsen af april 2011 udstedte fire parkeringsafgifter til den samme bil. Det har Østre Landsret bestemt i en dom torsdag formiddag.
Bilejeren forlangte kun at skulle betale én af bøderne, fordi der var tale om én langstrakt parkering over fire dage, men den går ikke siger Østre Landsret.
På p-pladsen fremgår det nemlig af skiltningen, at overtrædelse af parkeringsreglerne medfører en afgift på 590 kroner pr. døgn.
Tidligere i år afsagde Højesteret dom i en lignende sag. Her bestemte landets øverste dommere, at det kommunale p-selskab Parkering København gik for vidt ved at opkræve to afgifter for samme parkering.
Forskellen mellem de to sager ligger i, at der på den private parkeringsplads tydeligt har været skiltet med, at ulovligt parkerede biler indkasserer en hilsen i forruden per påbegyndt døgn.
Østre Landsret har desuden taget stilling til, om et p-selskab overhovedet må stille krav om at en ny bøde for hver dag, der går.
Det spørgsmål er blevet afgjort på baggrund af aftaleloven, og ifølge landsretten er der ikke noget, som forhindrer p-selskabet i den fremgangsmåde.
Dermed må bilejeren nu til lommerne for at betale de fire p-afgifter.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker