Parkeringsskade afslørede spritkørsel

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Bakkede ud i en anden bil, og endte med at få taget kørekortet.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 57-årig mand fra Nørre Alslev holdt tirsdag eftermiddag parkeret på Nr. Alslev Langgade i Nørre Alslev, og da han skulle køre ud fra sin parkeringsplads, bakkede han ind i en anden parkeret bil, fortæller politiet. Begge biler fik nogle ridser.

Ejeren af bilen, som blev ramt, mente den 57-årige lugtede af spiritus og tilkaldte politiet.

Da en politipatrulje kom frem blev konklusionen på en alkometertest, at den 57-årige havde en promille, der var væsentligt højere end det tilladte. Promillen var så høj, at manden kørekort blev inddraget på stedet og han blev sigtet for spirituskørsel.