Et fly ankom lørdag aften med krisepsykologer og 20 pårørende til ofrene for den danske busulykke i Dessau i Tyskland.
Det oplyser Casper Dall, talsmand for Københavns Kommune, som chartrede flyet til Tyskland. To kvinder og en mand blev dræbt, da den danske bus natten til lørdag forulykkede på vej til skiferie i Østrig.
- Vi prioriterede at få de pårørende af sted, som har størst behov for at komme til Tyskland hurtigst muligt. Nu undersøger vi forskellige transportmuligheder for at få alle hjem så hurtigt som muligt, siger Casper Dall.
I skibussen var 65 børn, forældre og pædagoger fra den integrerede institution Kærnehuset på Amager i København. 12 var lørdag aften stadig indlagt på sygehuse, men ifølge tysk politi uden for livsfare.
Kærnehuset holdt åbent lørdag, hvor de pårørende kunne tale med krisepsykologer. Institutionen er også åben søndag, og alle pårørende er desuden blevet udstyret med telefonnumre, så de kan ringe efter krisehjælp døgnet rundt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde