Pas på de tørre marker

Efter to våde somre er landmændene glade for det varme tørre vejr her i høsten.
Men tørke betyder mange markbrande. Som regel fordi en gnist fra en majetærsker eller en halmballepresser antænder stubmark og halm.

Lørdag aften brændte otte bigballer ved Tåderup på Midtfalster. Her var mistanken på brandårsagen en bil, som havde gjort holdt tæt ved marken.
- Pas på du ikke starter en markbrand siger Lolland Brandvæsens brandchef Finn Antonisen og tilføjer:
- Moderne bilers katalysatorer kan meget nemt starte en brand i vejsiden, mens man lige holder ind til siden. En brand, som hurtigt kan bredde sig til en tør korn- eller stubmark.

Brandchefen formaner også rygere til ikke at smide cigaretskod ud af bilerne.
- Vi må glæde os over, at landmændene ikke sejler rundt på markerne som sidste år, men vi må alle sammen også hjælpe til med at mindske brandrisikoen ved de tørre marker, siger Finn Antonisen.
 

Foto: Arkiv

Ikke bare landbrugsmaskiner, men også bilister kan antænde en markbrand.

Offentliggjort Sidst opdateret