En 20-årig mand blev fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør og fængslet for at have sat ild på en villa på Lolland, der tilhører et opholdssted.
Den brand, der torsdag eftermiddag raserede et opholdssted i Kettinge, synes at være opklaret.
Som Folketidende kunne fortælle tidligere i dag, fredag, anholdt politiet allerede kort efter branden en 20-årig mand, der er beboer på opholdsstedet, og sigtede ham for brandstiftelse.
Den 20-årige erkendte at have sat ild på stedet, og fredag formiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing, hvor dommeren valgte at varetægtsfængsle ham frem til 20. februar. Det oplyser efterforskningsleder Bo von Würden fra afdelingen for lokal efterforskning hos politiet i Nykøbing.
Bo von Würden tilføjer, at det var nogle personlige forhold hos den 20-årige, der fik ham til at tænde ild på stedet.
Ingen personer kom noget til ved branden, men husets førstesal udbrændte, og der er vandskader i stueetagen som følge af slukningsarbejdet. Brandfolk fra brandstationerne i Nysted og Nykøbing brugte knap fire timer på at slukke branden.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker