Påsat brand i Holeby i nat
Foto: Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto
Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto
OPDATERET 10.10: En garagebygning ved et ubeboet hus blev flammernes bytte. Det er den anden brand på samme vej i løbet af kort tid.
Et cirka 100 kvadratmeter stor garagebygning i tilknytning til et ubeboet hus på Vestervej i Holeby blev natten til torsdag ødelagt af en brand.
Der blev slået alarm til 112 klokken 02.20, men da brandvæsnet ankom, var bygningen ifølge indsatsleder Johnny Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen allerede overtændt.
- Så vi kunne ikke gøre andet end at slukke branden, og der var ikke noget at redde, fortæller han.
Og ifølge indsatslederen var branden ikke startet af sig selv.
- Den var påsat. Der var sat ild to steder i bygningen, og det havde formentlig brændt i mindst en halv time, da vi nåede frem, tilføjer han.
Det tog brandfolkene et par timer at få slukket branden. Slukningsarbejdet blev vanskeliggjort af, at der var en del bevoksning omkring bygningen.
Ifølge naboer til huset, har der ikke boet nogen på adressen siden november sidste år.
Det er ikke mere end et par uger siden, at der også var en natlig brand i et andet ubeboet hus på Vestervej i Holeby. Dengang så et vidne to unge mænd løbe fra stedet umiddelbart efter, at branden opstod.
Hos Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi vil man meget gerne høre fra folk, som måtte have set eller hørt noget mistænkeligt omkring eller lidt før klokken to natten til torsdag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde