Påsat brand i lejlighed: Derfor blev der ikke indsat stiger
Branden udviklede masser af røg. Arkivfoto: Lars Henriksen
.
En passage i en af Folketidendes artikler om branden på Colbjørnsensvej i Nykøbing har skabt debat blandt nogle af beboerne i området. Nu uddyber indsatsleder sin forklaring.
"Og man kan heller ikke bare lige komme om på bagsiden og etablere redning med stiger."
Den sætning fra brandvæsnets indsatsleder i en af Folketidendes artikler om branden i en lejlighed på Colbjørnsensvej i Nykøbing sent søndag aften har skabt debat blandt nogle af beboerne i området.
Nu uddyber indsatsleder Brian Midjord Petersen fra Lolland-Falster Brandvæsen sin forklaring - og det handler ikke om, hvorvidt adgangsvejene om til bagsiden af boligblokken er god nok.
- Når jeg ankommer til stedet og står nede på asfalten, skal jeg i løbet af meget få sekunder lave en plan for, hvordan vi får slukket branden, og hvordan vi får folk ud. Jeg er ikke barnefødt i området og kender ikke alle adgangsvejene minutiøst.
- Det er ikke svært at komme om på bagsiden, men jeg har kun meget få sekunder til at beslutte, hvad vi gør, og i momentet var det ikke en god idé at begynde at eksperimentere. Jeg vurderer, hvad der er mest hensigtsmæssigt ud fra, hvad jeg ved om situationen. Det tager også tid at få en stige op og begynde at redde folk ud en ad gangen, forklarer Brian Midjord Petersen.
Beslutningen blev, at brandfolkene bekæmpede branden i den lejlighed, hvor den var opstået, og samtidig indsatte man overtryksventilator for at få røgen ud af trappeopgangen, så man kunne få beboerne ud, når den var tilstrækkelig fri for røg.
- Dørene ind til lejlighederne udgør en tilstrækkelig modstand i forhold til, hvor vi var i brandforløbet. Så det var røgen, der var den farlige på det tidspunkt, mere end det var branden. Derfor var det vigtigt at få røgen væk, forklarer indsatslederen.
Han understreger, at selv hvis han havde kendt hele området som sin egen bukselomme, havde han stadig truffet den samme beslutning.
Alle beboere blev reddet ud i god behold, men der er sket store materielle skader i opgangen.
En 64-årig kvinde, som bor i en af lejlighederne, er blevet anholdt og varetægtsfængslet, sigtet for at have antændt branden.
Læs også:
Drama sent søndag aften: Nu er kvinde fængslet
Direktør: - Den største frygt var, at nogen var kommet til skade
40 mennesker evakueret - en person er anholdt: - Vi betragter branden som værende påsat
Voldsom brand rystede Svend Erik: - Jeg vil ikke bo der mere. Jeg er skrækslagen
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker