Påsat brand på Nordfalster
Foto: Anders knudsen
Anders knudsen
I løbet af weekenden måtte politi og brandfolk rykke ud to gange til brand i samme villa.
En påsat brand hærgede i weekenden en villa på Stødstrupvej i Stødstrup ved Eskilstrup.
Vagtcentralen modtog første melding om branden klokken kvart i to natten til søndag.
Meldingen lød på, at en institution stod i flammer, men da mandskabet nåede frem, viste det sig dog, at det var en villa, der brændte.
Ilden var ganske voldsom og havde fat i hele huset, men heldigvis var husets mandlige beboer ikke hjemme.
Der var heller ikke fare for, at branden kunne brede sig til andre huse.
Nattens udrykning blev ikke redningsberedskabets sidste besøg på Stødstrupvej.
Lidt over klokken to søndag eftermiddag indløb nemlig en ny melding og beredskabet måtte endnu engang rykke ud til det samme hus, hvor ilden stadig ulmede nedeunder.
Politiet kan konkludere, at branden er påsat, fordi der efterfølgende er blevet fundet brændbar væske på stedet.
Lokalpolitiet oplyser, at der endnu ikke er anholdt eller sigtet nogen i forbindelse med branden.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker