PÅSAT BRAND RASEREDE EJENDOM
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Kraftig brand tidligt søndag morgen i ejendom, der tidligere har været ramt af en brand.
En kraftig brand raserede tidligt søndag morgen en landejendom på Bjernæsvej ved Bjernæs Husby på Sydlolland.
Der blev slået alarm til 112 ved 04.40-tiden, og da brandvæsnet ankom til stedet, var der allerede flammer ud ad både tag, vinduer og døre på ejendommen, som er sammenbygget af et par længer.
- Der var ikke noget at redde, så vi koncentrerede os bare om at slukke branden, fortæller indsatsleder Andreas Hornbæk Nielsen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Der var ingen mennesker til stede på ejendommen, og lokalpolitiet i Nakskov oplyser, at man efterforsker sagen som forsætlig brandstiftelse - altså en påsat brand. Det er i øvrigt ikke første gang, at der er brand på stedet. Det samme var tilfældet natten til mandag 1. august, og denne brand skønnes også at være påsat.
Politiet havde derfor også hunde ude for at lede efter spor i området, men endnu er der ikke noget gennembrud i sagen.
Indsatsleder Andreas Hornbæk Nielsen fortæller, at man havde otte brandbiler og cirka 20 brandfolk indsat for at få slukket branden, og først ved middagstid søndag kunne de pakke sammen og køre hjem igen. Ved 19.15-tiden måtte nogle af brandfolkene så afsted endnu en gang, da nogle mindre ildlommer var blusset op. Ifølge indsatslederen er hele ejendommen nu brændt ned.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde