Påsat brand ved bådelaug

Tidligt onsdag morgen blev der påsat en brand i et bådelaug i Guldborgsund. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen

Politiet efterlyser oplysninger efter påsat brand.

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag morgen kort efter klokken fem blev brandvæsnet tilkaldt til en påsat brand på Strandboulevarden ved Nordre Bådelaug i Nykøbing.

I et fritstående udhus havde ukendte personer placeret en træbuk, der bruges til at lægge både op på, op ad husets dør og sat ild til denne.
Branden har medført skader på døren, men brandvæsnet fik slukket branden, inden der skete yderligere skader.

Lokalpolitiet hører meget gerne fra eventuelle vidner, eller andre som har oplysninger til efterforskningen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.