Passager død i soloulykke i Aarhus - fører er i stabil tilstand
Bil kørte ind i støjvæggen langs Ringvejen i Aarhus, hvilket medførte, at passageren døde. Føreren er stabil.
En mand er død i en soloulykke på Hasle Ringvej i Aarhus tidligt lørdag morgen.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden var passager i en bil, som kørte direkte ind i støjvæggen, som er langs Ringvejen i Aarhus. Føreren af bilen - en 24-årig mand - blev kørt på hospitalet, men hans tilstand er stabil.
Politiet fik anmeldelsen klokken 05.08. Da patruljer ankom til stedet, fandt de to tilskadekomne og udøvede livreddende førstehjælp. Kort tid efter ankom ambulancepersonale, som kunne overtage.
Her blev passageren hurtigt erklæret død, og den 24-årige blev kørt på Skejby Universitetshospital.
Der var ikke andre personer involveret i færdselsulykken, skriver politiet.
Stedet er blevet undersøgt af en bilinspektør. En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Politiet efterforsker fortsat sagen. De pårørende er ikke underrettet, skriver politiet i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde