Passager faldt ud af bus

En passager i en turistbus faldt lørdag ud på vejen, da bussens dør pludselig åbnede sig i en blød venstrekurve før Sjællandsbroen i København.

Kvinden stod i gangen og trimlede derfor ud på kørebanen, oplyser politiet.

Hun blev under politieskorte kørt til behandling på traumecentret på Rigshospitalet, men hendes tilstand var ikke umiddelbart kendt.

Bussen, der er dansk, havde netop forladt motorvejen og var på vej frem mod Sjællandsbroen.

/ritzau/

Dør åbnede sig i turistbus på vej mod København, og kvindelig passager trimlede ud.

Offentliggjort Sidst opdateret