PASSAGER SIGTET DA NARKOBILIST BLEV STOPPET

Arkivfoto: Anders Knudsen

Det udløste sigtelser til både føreren og en passager, da politiet onsdag stoppede en narkopåvirket bilist på Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret

To personer endte med at blive sigtet, da politiet ved 10-tiden onsdag formiddag standsede en bil på Eskilstrup Vestergade i Eskilstrup.

Bag rattet sad en 34-årig kvinde fra Herfølge, som viste sig at være påvirket af narkotika, og hun blev derfor sigtet for narkokørsel.

Men en 28-årig mand fra Gedser, som også var med i bilen, havde 2,4 gram kokain på sig, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, fremgår det af politiets døgnrapport.