En ældre passager er mandag formiddag blevet stukket ned med en kniv, da han gjorde klar til at stå af toget i Aarhus.
Politiet fik alarmen klokken 9.43 om den usædvanlige hændelse i toget, der kom fra København og skulle videre til Nordjylland.
I ambulance blev passagereren kørt på sygehuset, hvor han kom på operationsbordet.
Den 68-årige mand er fra Storkøbenhavn. Umiddelbart vurderes han ikke til at være i livsfare, lyder det fra politikommissær Mogens Brøndum i Østjyllands Politi.
- DSB har tilbudt krisehjælp til de passagerer, der har overværet dette her, siger politikommissæren.
Overfaldet skete i vogn 81 på 1. klasse. Offer og gerningsmand sad ikke særligt langt fra hinanden.
Den 68-årige havde netop rejst sig op for at tage sin taske ned og vendte ryggen ud mod gangen, da gerningsmanden stak ham i ryggen med kniven.
"I er efter mig alle sammen," skal manden have sagt.
Den 59-årige knivstikker tabte sit våben, og andre snarrådige passagerer fik straks fat i det.
Da betjentene mødte op på perronen på stationen i Aarhus, hjalp passagererne politiet ved at råbe "han sidder derinde."
- Han sigtes for forsøg på manddrab, siger politikommissær Mogens Brøndum.
Den 59-årige, der er fra Aarhus, fremstilles i grundlovsforhør tirsdag formiddag. En dommer i Retten i Aarhus skal afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle manden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker