Patrulje fandt pistol og macheter i lad på elcykel
Mistænkelig person fik politiet til at undersøge et område. Betjentene fandt både en pistol og tre macheter.
En mands mistænkelige opførsel førte natten til lørdag til et våbenfund i Rosenhøj i Aarhus. Her fandt en patrulje fra Østjyllands Politi en pistol med isat magasin og tre macheter.
Klokken var 01.46, da politipatruljen så en mand, som løb fra en parkeringsplads på Matildelundsvej, skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Mandens opførsel fik politifolkene til at undersøge området nærmere, og de fandt to scootere, som formentlig er stjålne samt en elcykel med lad.
På cyklens lad var der en pistol med isat magasin og tre macheter.
Politiet forsøger nu at finde frem til, hvem der kan have efterladt de ulovlige våben på cyklen.
Politiet har ikke noget signalement af den person, som blev set stikke af fra stedet. Men eventuelle vidner, som har set mistænkelige personer eller mistænkelig aktivitet, opfordres til at kontakte politiet.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker