Patruljevogn under udrykning ramte fodgænger
En patruljevogn under udrykning påkørte onsdag eftermiddag en 31-årig mand i Valby. Manden kom lettere til skade. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fodgænger er kørt til behandling på Rigshospitalet efter påkørsel i Valby i København.
En fodgænger er blevet påkørt af en af politiets patruljevogne i Valby onsdag eftermiddag.
Det oplyser vagtchefen i Københavns Politi.
Uheldet skete i krydset Vigerslevs Allé og Molbechsvej, da patruljevognen var under udrykning. Påkørslen skete cirka klokken 14.45.
Henrik Brix, vagtchef ved Københavns Politi, forklarer natten til torsdag, at patruljevognen kørte med udrykning på cykelstien, og at fodgængeren gik ud på cykelstien og på den måde blev påkørt.
Fodgængeren er en mand på 31 år, og han blev kørt til behandling på Rigshospitalet.
Han er kun kommet lettere til skade.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er blevet underrettet om hændelsen, fortæller vagtchefen.
DUP bliver involveret i sager, hvor personer kommer til skade eller dør i forbindelse med politiets arbejde.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned