Påvirket anholdt mand tog en bid af sæde i politibil
To mænd i Slagelse var stærkt påvirkede: De sigtes for hærværk, trusler på livet og andre lovovertrædelser.
Da en 42-årig mand sent onsdag aften gav to mænd en påtale for at lave hærværk på biler, der stod parkeret i Vestergade i Slagelse, reagerede mændene ved at jagte ham med en kniv.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Da manden giver dem en påtale, vælger de at jagte ham med en kniv og true ham på livet. Manden bliver dog ikke ramt, siger vagtchef Kent Edvardsen.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 23.41, og de to mænds opførsel har ført til en del opfølgende arbejde for politiet.
Efter anholdelsen var den ene så meget oppe at køre, at han i politiets patruljevogn tog en bid af sædet foran sig.
Begge mænd - der er henholdsvis 28 og 20 år - beskrives i politiets døgnrapport som "tydeligt påvirkede". Det fremgår ikke, hvad de skal have indtaget.
Ikke bare hoppede de rundt oven på fire biler, som de også ridsede. På Bagervej blev en mand på 18 år - ifølge politiet - slået ned af den vilde duo. Offeret blødte fra hovedet og kom på skadestuen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned