Påvirket bilist kørte over for rødt: 26-årig i livsfare
En 26-årig lokal mand er indlagt med alvorlige indre kvæstelser efter en trafikulykke i Aalborg.
Offeret var uden skyld i ulykken, der skete kort efter klokken 1 i nat.
- Hans tilstand er livstruende, konstaterer Poul Badsberg, vagtchef ved Nordjyllands Politi.
Politiet har anholdt den 22-årige bilist, der forårsagede ulykken. Politiet måtte knuse en rude i hans bil for at forhindre ham i at forsøge at flygte fra stedet.
- Den anholdte kører over for rødt ved et kryds på Østre Allé og rammer førersiden af den tilskadekomnes bil, der fra en sidevej kører frem for grønt, siger vagtchefen.
- Tilfældigvis holder en af vores patruljevogne lige bag offerets bil. Betjentene springer ud og må knuse en rude i den 22-åriges vogn, fordi han forsøger at køre videre, siger vagtchefen.
Ulykkesbilisten var påvirket af spiritus, viser en alkoholtest, og politiet mener også, at han var under indflydelsen af narkotika, da ulykken skete.
- Et vidne har fortalt, at den 22-årige kort inden ulykken overhalede ham med alt for høj hastighed. Vi taler om en strækning med en hastighedsgrænse på 50 kilometer i timen, siger vagtchefen.
Hverken den 22-årige eller hans passager er kommet alvorlig til skade.
Den anholdte, der kommer fra det østlige Himmerland, ventes at blive fremstillet i et grundlovsforhør lørdag formiddag.
- Vi kender ham fra en tidligere forseelse, hvor han tik frataget retten til at køre indtil april 2010, oplyser Poul Badsberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde