Påvirket bilist sov i sin bil midt på vejen
En 31-årig mand blev natten til torsdag anholdt, efter at betjente fandt ham sovende midt på vejen.
Forbipasserende undrede sig, da der natten til torsdag holdt en bil midt på kørebanen på Grønsundsvej ved Horbelev på Falster.
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi skriver i sin døgnrapport, at bilens fører tilsyneladende var faldet i søvn, imens han kørte gennem et sving.
De forbipasserende, som anmeldte hændelsen, mente, at det var til fare for trafikken.
Chaufføren, en 31-årig mand, blev opfarende og aggressiv, da betjentene fik kontakt til ham, lyder det i døgnrapporten.
Det viste sig også, at manden både var blevet frakendt sit kørekort og var påvirket af kokain.
Derfor blev han anholdt og sigtet af politiet.
Hændelsen blev anmeldt til politiet klokken 03.52.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker