Påvirket bilist stak af fra politiet

En 31-årig mand fra Maribo havde ikke meget lyst til at tale med politiet, da han i går eftermiddag blev stoppet på Shell-tanken på Maribovej i Sakskøbing.

Da politibetjentene stod ud af deres egen patruljevogn for at gå over til mandens bil, stak han af til fods. Det lykkedes dog en polithund at opsnuse ham kort efter på Parkvej.
 
Det viste sig, at der var flere grunde til, at manden ikke ville snakke med politiet. For det første havde han to gram hash på sig, for det andet var han påvirket, for det tredje havde han ikke noget kørekort, og for det fjerde var bilens nummerplader efterlyst. Den 31-årige blev anholdt og sigtet for en stribe lovovertrædelser.

En 31-årig mand fra Maribo havde ikke meget lyst til at tale med politiet, da han blev stoppet i Sakskøbing. Det var der flere grunde til.

Offentliggjort Sidst opdateret