PÅVIRKET BILIST UDEN KØREKORT MÅTTE SIGE FARVEL TIL SIN PASSAT

Arkivfoto: Anders Knudsen

Offentliggjort Sidst opdateret

RØDBY: Det var en gevinst af de større, som politiet fik væk fra vejen, da en patrulje fredag klokken 19 spottede en VW Passet på Nørregade i Rødby. Da bilen blev standset, sad en 21-årig kvinde fra Nakskov bag rettet, og i en narkometertest kunne betjentene se, at hun havde haft gang i noget cannabis. Det gav en sigtelse for at køre i påvirket tilstand. Det stoppede dog ikke der for den 21-årige, der heller ikke havde et kørekort og derfor blev sigtet for at føre bil uden et sådan, og ved bilens dør havde hun et baseballbat, hvilket gav en sigtelse for at overtræde våbenloven. Endelig var det tredje gang, at kvinden blev stoppet uden kørekort, så den VW Passat, hun kørte i, blev konfiskeret af politiet.