Påvirket knallertkører er død i færdselsulykke nær Herning
Knallertkøreren overså sin vigepligt og kørte ud foran en motorcyklist, hvis tilstand fortsat er ukendt.
En mand er fredag aften død i en færdselsulykke på Vardevej nær Sønder Felding sydvest for Herning.
Ulykken skete, da en 64-årig knallertkører overså sin ubetingede vigepligt. Han kolliderede efterfølgende med en motorcyklist.
Det oplyser Jens Claumarch, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Den dræbte knallertkører er fra lokalområdet, og han er kendt af politiet, blandt andet fordi han flere gange er taget for at køre påvirket. Han har desuden mistet førerretten.
- Han lugter kraftigt af spiritus, da vi ankommer til stedet, og vi er sikre på, at han er påvirket, siger vagtchefen.
Motorcyklisten, der er en mand på 54 år, er fløjet til Aarhus for at modtage behandling. Hans tilstand er ikke kendt af vagtchefen, der dog vurderer, at motorcyklisten er uden for livsfare.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned