Påvirket lastbilchauffør rullede af færgen

Foto: Rigspolitiet

Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag klokken 12.00 rullede en stor lastbil med sættevogn af færgen i Rødbyhavn.

Det er absolut ikke så ualmindeligt, men der var alligevel noget, som gjorde betjentene mistænksomme. Ved indrejsekontrollen virkede chaufføren da også påvirket.

Læs også: Narkobilist mistede bilen

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

En narkometertest gav da også udslag for cannabis, og derfor blev føreren anholdt.

Det var en 36-årig udenlandsk mand, som blev sigtet for narkokørsel. Han blev anholdt, og efter en blodprøve blev han løsladt igen.