Peberspray i Vejlegade

En 31-årig mand fra Stokkemarke blev sent i nat anholdt efter et slagsmål i diskotek Zone Night Club i Vejlegade i Nakskov.

Manden blev fundet i besiddelse af en dåse peberspray og blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Han havde både været i slagsmål og sprøjtet med spraydåsen, men de involverede ønskede ikke at indgive anmeldelse, og derved slipper manden for en voldssag oveni.

Politiet fandt også en foldekniv på ham, men den var "lovlig", så der var ikke noget at komme efter.

Ifølge døgnrapporten skete anholdelsen klokken 04.22 natten til søndag, idet politiet var blevet tilkaldt af personale på diskoteket.
 

Mand fra Stokkemarke sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

Offentliggjort Sidst opdateret