Det kan være en strid om penge, der førte til, at en dansk-polsk familie i slutningen af april blev dræbt i familiens hjem i forstaden Dabie uden for den polske by Stettin.
Mistanken om at motivet var penge, understøttes ifølge polske medier af, at familiens kreditkort blev stjålet af gerningsmændene, skriver bt.dk.
Polsk politi har fra begyndelsen ment, at flere gerningsmænd stod bag drabene på den danske chauffør Benny Weiss, hans polske kone, Alicja Weiss og hans 38-årige søn, Brian Weiss. Nu er tre mænd anholdt og sigtet i sagen.
Blandt de anholdte er Alicja Weiss' 30-årige polske søn fra et tidligere forhold, der er mistænkt for at være drabsmanden.
De to andre anholdte er sigtet for medvirken. De er mistænkt for at have fjernet spor efter drabene i familiens hjem, og de har ifølge den polske anklagemyndighed erkendt sig skyldige.
Den dansk-polske familie blev dræbt med mange knivstik i et regulært blodbad. Gerningsvåbnet menes at være en machete eller en lignende kniv.
Sønnen havde ud over knivlæsioner også fået viklet et stykke stof, muligvis et lagen, om halsen og havde mærker efter kvælning.
Ifølge polske medier blev den 30-årige anholdt i Spanien i begyndelsen af september og fængslet efter en europæisk arrestordre.
Benny Weiss kom oprindelig fra Nordjylland, og han havde i 10 år arbejdet som turistchauffør for et nordjysk busselskab, selv om han var bosat i Polen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde