Et forsøg på at veksle 12 falske 1000-krone-sedler er i Københavns Dommervagt forvandlet til en tur i arresten for en 57-årig rumæner.
Manden troppede torsdag op i valutaforretningen Forex på Hovedbanegården i København med de 12 store sedler, som han ville have euro for.
I Forex anede ekspedienten dog hurtigt uråd, da sedlerne var trykt på dårligt papir.
Hun kontaktede derfor politiet, der anholdt rumæneren.
Ifølge den rumænske mand anede han dog intet om, at sedlerne var falske.
Han havde fået dem af en pakistansk mand, som han på gaden havde solgt fire computere til, lød hans forklaring.
Trods forklaringen blev rumæneren varetægtsfængslet i foreløbig 11 dage, og han står nu til at blive udvist af Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde