To røvere bandt en 78-årig mand til en stol, da de natten til mandag brød ind i et rækkehus i Stigs Bjergby vest for Holbæk. Det 78-årige offer havde ikke låst døren, og pludselig stod to maskerede mænd i huset på Smedelodden, fortæller kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Røverne lagde en pude for hovedet på pensionisten og truede ham til at udlevere kontanter. Den 78-årige mand gav røverne 1000 kroner samt nøglen til naboens rækkehus. Røverne efterlod derefter deres offer bundet til en stol, mens de låste sig ind hos naboen.
Kort efter lykkedes det pensionisten at vriste sig løs fra stolen, men han kunne ikke komme i kontakt med politiet, da røverne også havde klippet telefonledningen over. Først da manden fik besøg af hjemmeplejen i løbet af mandagen, blev politiet tilkaldt.
Røverne beskrives som 25-30 år og talte dansk med lokal accent.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde