Pensionist slået ihjel i Nordjylland

En invalidepensionist i landsbyen Bælum er blevet slået ihjel, mener Nordjyllands Politi, der har sigtet en 38-årig mand i sagen, skriver nordjyske.dk.

Den 63-årige mand blev fundet død 5. oktober, og selv om den endelige dødsårsag ikke er fastslået, er den mistænkte blevet varetægtsfængslet.

Politiets teknikere har i flere dage gennemgået den 63-åriges adresse for spor.

Hvad den fængslede siger til sigtelsen om vold med døden til følge, ønsker politiet ifølge nordjyske.dk ikke oplyse.

/ritzau/

Politiet har hemmeligholdt efterforskning af 63-årig mands dødsfald i Nordjylland. En mand er blevet fængslet for vold med døden til følge.

Offentliggjort Sidst opdateret