Person brænder inde i en lejlighed på Nørrebro i København
Hovedstadens Beredskab blev sent mandag aften kaldt ud til en brand i det nordlige København. En endnu uidentificeret person er omkommet i branden. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
En person er fundet død, efter at brandvæsenet har slukket en brand i en lejlighed på Nørrebro i København.
En person er sent mandag aften omkommet i en lejlighedsbrand på Nørrebro i København.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen.
- Vi fik en anmeldelse om en brand i Guldbergs Have i København N klokken 23.53, siger vagtchefen.
Hovedstadens Beredskab blev kaldt ud stedet og fik slukket branden i ejendommen.
- Da brandvæsenet kommer ind i lejligheden, finder man en død person på stedet, oplyser Michael Andersen.
Københavns Politi har endnu ikke bekræftet identiteten på den afdøde og har derfor heller ikke underrettet de pårørende endnu.
Derfor ønsker Michael Andersen heller ikke at oplyse den omkomnes alder eller køn.
Politiets teknikere er sendt til stedet for at klarlægge årsagen til branden.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker