Person er omkommet i soloulykke nær Kolding
Soloulykken skete, da en bil endte i en grøft og brød i brand. Vej er spærret, oplyser politiet.
En person er søndag aften blevet dræbt ved en soloulykke på Vranderupvej nær Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Politiet mener, at ulykken er sket, da bilen kørte ind i et træ og videre ned i en grøft, hvorefter bilen brød i brand.
Årsagen er ifølge politiet, at bilen forsøgte at lave et højresving.
- Køretøjet har formentlig ramt et træ, som har en stamme, der cirka måler en meter i diameter. Og så er bilen fortsat ud i grøften efterfølgende, siger vagtchef Jeppe Thranum ved Sydøstjyllands Politi.
Politiet fik anmeldelsen klokken 17.36 fra en forbipasserende bilist. I anmeldelsen lød det, at bilen stod i flammer, men anmelderen vidste ikke, om der befandt sig nogen i bilen.
Ved ankomsten kunne beredskabet imidlertid konstatere, at der sad en livløs person på bilens førersæde.
Den omkomne er endnu ikke identificeret, og derfor er de pårørende ikke underrettet.
Politi, bilinspektør og retsmediciner arbejder søndag aften på stedet, oplyser politiet.
På grund af ulykken er Vranderupvej mellem Seest Overholm og Vranderup spærret. Det vil den fortsat være nogle timer frem, oplyser Sydøstjyllands Politi omkring klokken 20.45.
Alvorligt færdselsuheld v/Vranderupvej, Seest, 6000 Kolding. Vranderupvej mellem Vranderup og Seest Overholm vil være spærret nogle timer frem. Find alternative ruter, hvis du skal den vej #politidk
— SydøstjyllandsPoliti (@SydOjylPoliti) January 19, 2020
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned