Person finder krucifiks fra den tidlige middelalder med metaldetektor
Krucifikset er et relikviekors, lyder det fra Museum Østjylland. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
En person har ved hjælp af en metaldetektor fundet et krucifiks. Det har Museum Østjylland fået.
Museum Østjylland fik i sidste uge indleveret et krucifiks, som en person har fundet med metaldetektor ved Allelev, som ligger i Norddjurs Kommune.
Det skriver museet på Facebook ifølge TV2 Østjylland.
Krucifikset forestiller den korsfæstede Jesus og dateres til den tidlige middelalder.
- Det er nærliggende at sammenligne det med "Det gyldne krucifiks" fra Gl. Åby Kirke ved Aarhus, der er fremstillet omkring 1050-1100, og som anses for at være Danmarks ældste krucifiks.
Ifølge Museum Østjylland er det typisk for den tidlige middelalder, at Jesus fremstilles "som den sejrende Kristus, hvor han kigger frem mod beskueren".
- I modsætning til senere i middelalderen, hvor man ser Jesus lide på korset med hængende hoved.
Det nyfundne krucifiks et relikviekors.
Det vil sige, at den er støbt i to dele med et hulrum i midten. Hulrummet er skabt til at opbevare et relikvie.
Museet skriver, at bagsiden af krucifikset mangler.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker