Person fundet død efter lejlighedsbrand i midtjysk landsby
Natten til søndag opstod der brand i en lejlighed i Ilskov uden for Herning. En person er blevet fundet død.
En person er blevet fundet død efter en brand natten til søndag i en lejlighed i landsbyen Ilskov lidt uden for Herning.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.
Politiet modtog en anmeldelse om branden, der skete på en adresse på Ilskov Hovedgade, klokken 02.47. Det formodes ikke, at branden var påsat.
Ingen af de andre beboere i ejendommen er kommet noget til, fortæller vagtchef Lars Even.
Den afdøde er endnu ikke blevet identificeret, så politiet er søndag morgen endnu ikke helt sikker på, hvem den afdøde er. Det formodes at være lejlighedens beboer - en 26-årig mand, hvis pårørende er blevet underrettet.
Branden er slukket.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker