Person fundet død efter villabrand i Korning
En person er fundet død i en villa efter brand. Det er endnu ikke fastlagt, hvordan personen er omkommet.
En person er fundet død efter en brand i en villa i Korning vest for Horsens.
Det fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Torben Møller til Vejle Amts Folkeblad.
- Vi arbejder ud fra en teori om, at det er en beboer på adressen, siger Torben Møller til mediet.
De pårørende er underrettet.
Sydøstjyllands Brandvæsen skrev onsdag omkring klokken 13.30 på X, at det var til stede ved en villabrand i Korning.
- Branden er under kontrol, men vi skal være her et stykke tid. Vi er på stedet med 11 brandmænd og 5 køretøjer, skrev brandvæsenet.
Klokken 17 oplyste brandvæsnet, at det nu havde forladt stedet og overladt det til Sydøstjyllands Politi.
Politiet har endnu ikke fastlagt, hvordan personen er omkommet i branden, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Ifølge mediet er villaen helt udbrændt.
Tidligere på dagen skrev Sydøstjyllands Politi på X, at det ikke kunne udelukket, at der var eternit i taget.
Derfor anmodede politiet om, at borgere i området holdt sig ude af røgen og lukkede døre og vinduer samt sukkede for ventilation.
Eternit er et varemærke inden for fibercement, som bruges i tag- og facadeprodukter.
Efterfølgende skrev politiet, at branden var under kontrol, og at der ikke længere var behov for at tage særlige hensyn i forhold til røg.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned