Person fundet død i lade ved Haderslev
Politiet efterforsker sag om dødfunden som mistænkeligt dødsfald. Personen er endnu ikke identificeret.
En person er torsdag fundet død i en lade på en landejendom ved Haderslev.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Politiet fik anmeldelsen om den livløse person klokken 17.26, og efterforsker sagen som et mistænkeligt dødsfald.
- Den dræbte er endnu ikke identificeret, og de pårørende derfor ikke underrettet, lyder det på politiets tweet.
Når en person bliver fundet død, og det ikke umiddelbart er klart, hvordan vedkommende er kommet af dage, efterforsker politiet altid sagen som et mistænkeligt dødsfald.
Det betyder, at man behandler sagen, som om der er tale om et drab, så vigtige spor ikke går tabt, hvis det skulle vise sig, at vedkommende har været offer for en forbrydelse.
Politiet skriver, at man torsdag aften ikke kan oplyse yderligere om sagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned