Person fundet død i udbrændt villa på Stevns
En person, der mistede livet, da en voldsom brand raserede en villa, er endnu ikke identificeret.
Politiet arbejder lørdag eftermiddag fortsat på at finde ud af, hvem det var, der lørdag morgen mistede livet i en voldsom villabrand på Stevns.
- Vi ved endnu ikke, hvem det er, og kan ikke sige noget personens alder eller køn, siger Thomas Hartmann, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Det var en nabo, der klokken 06.02 slog alarm om, at det brændte i en villa på Skørpingevej i Rødvig.
- Da vi og brandvæsnet når frem, står villaen i lys lue, og den er brændt ned til grunden, fortæller Thomas Hartmann.
Da brandfolkene gennemgik det udbrændte hus, fandt de den døde person i ruinen.
Teknikere skal nu undersøge brandtomten for at fastslå brandårsagen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde