Person i 60'erne alvorligt kvæstet i trafikulykke på Bornholm
Politiet på Bornholm undersøger forløbet i en alvorlig trafikulykke, som fandt sted fredag eftermiddag. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Almindingensvej ved Østermarie blev afspærret efter ulykke. Mand og kvinde blev kørt på sygehuset.
En person er kommet alvorligt til skade i en færdselsulykke fredag på Bornholm.
Både denne person og en anden er blevet kørt til sygehuset efter ulykken, som skete lidt efter klokken 16.30 på Almindingensvej ved Østermarie.
Det oplyser politiets vagtchef.
Der er tale om henholdsvis en kvinde på 69 år og om en mand på 65, meddeler politiet fredag aften på det sociale medie X.
Politiets vagtchef ønsker ikke at oplyse, om det er manden eller kvinden, der fik alvorlige kvæstelser. Vedkommendes pårørende har fået besked.
Ulykken skete, da en bil, som kom fra Østermarie, påkørte en bil, der holdt i vejsiden.
Derefter kom bilen fra Østermarie ud af kurs og ramte en modkørende bil, der var på vej fra Almindingen, oplyser vagtchefen.
Efter sammenstødet var vejen i en periode afspærret.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker