Person i kabinescooter er død efter ulykke ved havn i Odder
Politiet modtog anmeldelsen klokken 12.22 mandag. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En redningsaktion blev igangsat, efter at en ældre mand kørte i vandet ved Norsminde Havn. Manden er omkommet.
En ældre mand er afgået ved døden, efter at han kørte i vandet i en kabinescooter mandag ved Norsminde Havn i Odder.
Det oplyser Østjyllands Politi til TV 2.
Til Horsens Folkeblad sagde vagtchef hos Østjyllands Politi Dion Emdal, at politiet modtog anmeldelsen klokken 12.22.
- Vi er dernede med både brandvæsen og ambulance, sagde han om redningsaktionen.
Ifølge Horsens Folkeblad var også en båd og flere dykkere til stede.
En video på TV2 Østjyllands hjemmeside viser kabinescooteren, som er blå, blive trukket op af vandet.
Operationschef Anders Jensen fra Østjyllands Brandvæsen fortæller Horsens Folkeblad, at det var beredskabet, som fik den ældre mand bjærget fra vandet.
Han blev efterfølgende hastet på hospitalet.
Ifølge Horsens Folkeblad var beredskabet ved at pakke sammen og forlade havnen omkring klokken 13.40.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned